Studietur til Samsø

Decentral Energi arrangerer en studietur til Samsø 2.-4. marts 2023.

Hent alle informationer som pdf

På studieturen skal vi blandt andet høre ”Historien om Samsø som energiø” på Samsø Energiakademi, besøge et mindre fjernvarmeværk og den største private virksomhed på Samsø.

Der bliver også tid til at dyrke netværket, sightseeing og nyde mad og drikke baseret på lokale råvarer.

Arrangementet starter med en let middag torsdag aften 2. marts kl. 19.00 og slutter efter morgenmad lørdag 4. marts.

Torsdag aften dyrker vi netværket, fredag er afsat til det faglige program mens vi fredag aften får en lækker 3-retters menu, hvor der også er tænkt på underholdningen. Du skal selv komme til og fra
Samsø, det vil sige med færge fra Hou/Jyllandssiden eller fra Kalundborg/Sjællandssiden, og det er en god ide at bestille billet i god tid.

Vi skal bo på det ikoniske Brundby Rockhotel. Drikkelse er på egen regning.

Begrænset deltagerantal, så hurtig tilmelding anbefales.

Tilmelding
Tilmeldingsfrist er tirsdag 15. november på mail@decentralenergi.dk

Pris ved 2 overnatninger i enkeltværelse
For medlemmer: Kr. 2.950,-
For ikke medlemmer: Kr. 3.450,-

Pris ved 2 overnatninger i dobbeltværelse
For medlemmer: Kr. 2.750,-
For ikke medlemmer: Kr. 3.250,-

Prisen inkluderer, 2 overnatninger, 2 morgenmad, 2 aftensmad samt frokost fredag. Drikkelse er på egen regning. Alle priser er ex. moms.