For De Danske Gærfabrikker vil en forhøjet CO2-afgift betyde en forringet konkurrencekraft, både internt i koncernen og på det europæiske marked. I yderste konsekvens kan produktionen forlade Danmark, lyder det fra fabriksdirektør Michael Vinge.
Som storforbruger af energi er De Danske Gærfabrikker i Grenaa en af de virksomheder, der utvivlsomt vil komme til at kunne mærke det, hvis den nye CO2-afgift, regeringen har lagt op til med sit seneste skattereformudspil, bliver indført som foreslået.
Det er en afgift, der kommer til at ramme mange energitunge virksomheder hårdt, forudser formand for Decentral Energi, Tage Meltofte, og den spådom deler man på Djursland, hvor fabriksdirektør Michael Vinge i høj grad kan se skriften på væggen.
»Det er selvfølgelig et problem i forhold til den europæiske konkurrence, fordi det kun er Danmark, der indfører de her afgifter. Det gør os ret udsatte, og det er jo en konkurrenceforvridning i Europa, som vil være en ulempe for os, det er den ene ting. Den anden ting er, at Lallemand (den canadiske koncern, der ejer De Danske Gærfabrikker, red.) jo er en stor organisation med omkring 50 fabrikker på verdensplan, og nu bliver vi mindre konkurrencedygtige internt,« siger han.
Mere konkret går Michael Vinges frygt på, at forskellige investeringer i koncernen, som man ellers havde regnet med ville ske i Danmark, fremadrettet kommer til at falde andre steder, simpelthen fordi det er mere rentabelt.
»Og det er fordi Danmark har valgt at gå enegang på det her område. De andre, europæiske CO2-afgifter, vi betaler, de rammer jo bredt og ligeligt over Europa, men det gør de her jo ikke, de er kun i Danmark, sådan som der er lagt op til, det er jo ikke vedtaget endnu,« siger han.
Når Michael Vinge skal sætte tal på de potentielle konsekvenser af den mulige danske CO2-afgift, lyder resultatet på ’et stort, tocifret millionbeløb om året’, når den og værdien af de europæiske kvoter er fuldt indfaset i 2030. Her medregner man også en nedskæring i mængden af de såkaldte gratiskvoter.
»Det er jo rigtig mange penge for en forholdsvis lille virksomhed som vores med 100 medarbejdere. Vores problem er, at det er konkurrenceforvridende, både over for dem, vi sælger gær til, og også i forhold til vores søsterfabrikker, fordi jeg som nævnt får sværere ved at tiltrække investeringer,« siger Michael Vinge.
Fabrikker i Tyskland kan tage over
De Danske Gærfabrikker er ellers i fuld gang med at sænke sit CO2-udslip, fortæller Michael Vinge. Blandt andet har man et projekt undervejs, som man regner med at afslutte om ca. 1½ år, hvor man fjerner 1/3 af sine fossile brændsler.
»På baggrund af de store summer, vi allerede betaler i afgifter, og de eksploderende energipriser over de sidste 12 måneder, så er vi rigeligt motiverede, og vi har allerede sat fuld fart på omstillingen. Men jeg kan godt se, at vi er nødt til at gøre noget i Danmark, vi kan bare ikke omstille hurtigere, fordi vi får øget vores omkostninger i form af afgifter,« siger han.
Fra fabrikken i Grenaa sender De Danske Gærfabrikker omkring 80 procent af produktionen ud på verdensmarkedet, mens kun den sidste femtedel bliver solgt på det danske marked. Med et globalt udsyn vil det derfor ikke være svært for Lallemand at flytte rundt på kapaciteten.
»Der ligger jo masser af gærfabrikker nede i Tyskland, og hvis de ikke bliver pålagt tilsvarende afgifter, så vil de jo alt andet lige stå bedre end os. Sådan er det jo,« siger Michael Vinge.
Med de nuværende kvotepriser på CO2 koster det i dag De Danske Gærfabrikker omkring 80 euro (knap 600 kroner) pr. udledt ton, og der vil så komme 375 kr. pr. ton CO2 oveni, når den danske afgift er fuldt indfaset.
Om der så skulle være en rabatordning for de energitunge virksomheder i eksempelvis fødevarebranchen, sådan som der er lagt op til for virksomheder med mineralogiske processer, vil Michael Vinge ikke gøre sig klog på, men set fra hans stol virker det dog som en unødvendigt kompliceret og bureaukratisk tilgang.
En potentiel negativ spiral
Ligeledes har Michael Vinge også svært ved at kommentere på udsigten til, at andre lande i Europa måske på sigt vil følge Danmarks eksempel og indføre en CO2-afgift, der potentielt kan udligne konkurrenceforvridningen over tid.
»Det hjælper bare ikke, hvis vi ikke er der til den tid. Hvis vi begynder at miste markedsandele i Europa, fordi vi bliver for dyre, så kommer vi ind i en negativ spiral med vores fabrik i Danmark, og hvis vi så også bliver ramt internt, fordi det er mere fordelagtigt for koncernen at investere uden for Danmark, så er det jo en dobbelt hammer,« siger han.
»Der er ikke noget, der siger mig, at vores gærfabrik i Danmark, skal ligge i Danmark. Den mængde gær vi laver her, den kunne vi også lave i Sverige eller i Tyskland eller i Polen for den sags skyld. Der vil selvfølgelig være lidt mere transport af de varer, der skal sælges i Danmark, men for eksporten er det jo lige meget. Så det er problematisk, at Danmark går enegang her,« fortsætter Michael Vinge.
Den yderste konsekvens – altså et scenarie, hvor De Danske Gærfabrikker drejer nøglen om i Grenaa – tror han trods ikke kommer til at ske alene på baggrund af den foreslåede afgift, men at den skader konkurrencekraften, er han ikke i tvivl om.
»Det kan man holde til et stykke hen ad vejen, men der er en grænse for alt. Jeg vil ikke sidde og være dommedagsprofet og sige, at vi kommer til at lukke, for det tror jeg ikke, men det bliver en negativ udvikling, som på den lange bane kan være skadelig,« slutter Michael Vinge.