400.000 husstande, som bliver opvarmet af naturgas, skal i de Med regeringens udspil til en CO2-afgift på op til 1.125 kr. pr. ton kan mange energitunge virksomheder se frem til nogle solide ekstraregninger. Fra foreningens side bakker formand Tage Meltofte op om den grønne omstilling, men savner økonomiske lyspunkter i udspillet.
Et med både spænding og en vis frygt imødeset kapitel i regeringens udspil til en grøn skattereform handler om den CO2-afgift, der på vandrørene har været undervejs i årevis. Med udspillet på gaden er der nu et svar på det helt centrale spørgsmål: Hvor høj bliver den ensartede CO2-afgift så?
Svaret lyder på op til 1.125 kr. pr. ton, hvilket inkluderer kvoteprisen, som regeringen forventer vil være på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030. Afgiften vil således være 750 kr. pr. ton CO2 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU´s kvotehandelssystem, og så kommer der 375 kr. pr. ton CO2 oveni for de virksomheder, der er omfattet af kvotehandelssystemet.
Prisen er fastlagt på baggrund af ’en afvejning mellem forskellige hensyn til kvoteomfattede virksomheders risiko for at flytte udledninger til udlandet, en rimelighedsbetragtning om ensartet pris for virksomhederne inden og uden for kvotesektoren, og et hensyn til omfanget af de såkaldte gratiskvoter, som nogle af de mest forurenende virksomheder bliver tildelt i det nuværende kvotesystem’, som det hedder i udspillet.
For virksomheder, der beskæftiger sig med mineralogiske processer – det dækker over produktion af eksempelvis cement og stenuld til isolering – foreslår regeringen en lavere afgift på 100 kr. pr. ton CO2. Oveni kvoteprisen bliver det således til 850 kr. pr. ton.
»For energitunge virksomheder slår det her rigtig hårdt, og det er både gartnerier, i fiskeindustrien og så videre, det er rigtigt mange penge, det kommer til at koste dem. Og hvis man ikke kan skifte om til for eksempel biomasse eller fjernvarme, så vil man blive ramt, hvis man bruger energi til at dyrke blomster eller fremstille fiskefoder,« siger formand for Decentral Energi, Tage Meltofte.
Han understreger dog med det samme, at det indtil videre er svært at gennemskue konsekvenserne for den enkelte virksomhed, da der stadig er mange ubekendte faktorer i spil. Men generelt vil mange af de energitunge virksomheder i SMV-segmentet blive udfordret på konkurrencekraften, fastslår Tage Meltofte.
»Dem der er afhængige af fossile brændsler, ikke mindst kraftvarmeværker med naturgas og gartnerier, der bruger kul, de kommer virkelig til at kunne mærke det. Der er så afsat syv milliarder kroner til at hjælpe virksomhederne med omstillingen, men det gør jo ingen sommer,« siger han.
Efterlyser bedre rammer for energieffektiviseringer
Specielt for en i forvejen trængt gartneribranche, der har haft en tung tid med corona og de stigende energipriser, der er det hård kost, mener Tage Meltofte. Han henviser igen til deres konkurrencekraft, som vil blive svækket i forhold til de øvrige aktører på verdensmarkedet, som ikke bliver ramt af den kommende afgift.
»Det skal vi have respekt for, for hvis nogle danske gartnerier bliver udkonkurreret af eksempelvis hollandske, så sker jo lækagen jo der. Så er det ikke kun i cementindustrien, vi vil se et tab af arbejdspladser, det kan også være på forskellige traditionelle produkter,« siger han.
Generelt slår Tage Meltofte fast, at man fra foreningens side bakker op om den grønne omstilling, men han kritiserer ’den selektive tilgang’, som han kalder den, hvor nogle store virksomheder får nogle rabatter, der gør dem i stand til at bibeholde deres aktiviteter på kun lidt forringede vilkår, mens nogle mindre bliver ramt rigtig hårdt.
»Det er ikke godt, og det er svært at se de økonomiske lyspunkter i det her, men hvis der bliver etableret nogle bedre rammevilkår for skiftet over til vedvarende energi, så ville det hjælpe, det har vi bare ikke hørt så meget om endnu,« siger Tage Meltofte og fortsætter:
»Produktionsvirksomheder, der er i drift hele tiden, har jo brug for en stabil energikilde, der ikke er afhængig af, om det blæser eller om solen skinner. Hvis de så skal over på ren el, så vil det blive meget dyrt for dem i de perioder, hvor der er underskud på de vedvarende kilder, for så bliver strømmen produceret på fossile brændsler.«
Tage Meltofte efterlyser derfor et endnu større fokus på – og endnu mere finansiel støtte til – energieffektiviseringer i virksomhederne, som også kunne få hjælp til at optimere deres produktion, så de kan mindske deres forbrug af energi, og på den måde imødekomme kravet om et mere klimavenligt aftryk.
Konkret peger han i den forbindelse på, at de eksisterende erhvervspuljer, der er etableret på området, skal gøres større og ikke mindst nemmere for virksomhederne at søge, med færre bureaukratiske benspænd og større sikkerhed for, at midlerne ikke pludselig forsvinder.