iLOQ Danmark

Decentral Energi - ILOQ i aktion

Digitale låse forenkler adgange

Med en stribe løsninger inden for digitale låsesystemer og ditto nøgler kan iLOQ løfte adgangen til faciliteter og installationer til et smartere niveau, ikke mindst i forsyningsindustrien. De batterifri produkter er driftssikre, vedligeholdelsesfri og lever op til de nyeste krav om dokumentation.

En hængelås er ikke længere noget, man bare smækker på en port eller et elskab, og en nøgle er ikke længere bare et tilslebet stykke metal, som man helst ikke skal tabe. I hvert fald ikke, hvis man spørger den finske virksomhed iLOQ, der efter indtoget på det danske marked i 2016 for alvor har vundet markedsandele de sidste par år.

Her er en lås i høj grad et digitalt produkt, uanset om vi taler hængelås eller en cylinder til en dør. Og nøglen er først og fremmest en app på din telefon, det hele styret fra skyen.

»Vi forenkler adgange. Vi digitaliserer og centraliserer dem. Når en virksomhed mister en nøgle, så daler sikkerhedsniveauet, og der kommer et hul i systemet. Hvis du mister en af vores nøgler, så kan du bare slette den, fordi den er elektronisk,« forklarer Carsten Schrøder, der er National Key Account Manager for iLOQ Danmark.

Som en helt lukket enhed – der er jo ikke noget nøglehul eller andre åbninger – kan iLOQ’s hængelåse ifølge Carsten Schrøder tåle at sidde nedsænket i vand og i øvrigt være ud i al slags vejr i årevis, ligesom de reelt er vedligeholdelsesfri.

Decentral Energi - Carsten Schrøder ILOQ

Følg iLOQ Danmark