Netværk

Som medlem af Foreningen Decentral Energi er du en del af et stærkt fagligt netværk.

Du har mulighed for at opbygge og styrke dine relationer, få sparring, ny viden og inspiration – det gælder ikke kun i forbindelse med vores aktiviteter, men også i dagligdagen, hvis du står med en udfordring eller ønsker at dele dine erfaringer.

Vores medlemmer er bredt repræsenteret inden for el- og varmeproduktion, gartnerier, industri- og produktionsvirksomheder og biogasanlæg.

Vi ved, at dialog på tværs skaber værdi for vores medlemmer, fordi der er mulighed for at drøfte konkrete emner og problemstillinger med andre i tilsvarende funktioner. En ny vinkel og nye praktiske værktøjer gør en forskel for mange.

Specialiseret netværk for industrien

For at styrke vidensdelingen i dagligdagen vil vi etablere et specialiseret netværk inden for industrien.
Vil du være en del af det nye netværk, så kontakt sekretariatet.