Aktive Energi Anlæg A/S

Individuelle løsninger til din energiproduktion

Som teknisk totalentreprenør er Aktive Energi Anlæg A/S specialister i at projektere og etablere kundetilpassede energianlæg og effektive løsninger med fokus på bæredygtige og miljørigtige metoder inden for fjernvarme og kraftvarmeanlæg.

Aktive Energi Anlæg A/S – eller bare AEA i daglig tale – sigter højt med virksomhedens vision om at gøre verden og folks liv bedre gennem stor ekspertise indenfor bæredygtige og miljørigtige anlæg, men det er bestemt ikke uden et fundament at stå på.

AEA har adskillige års erfaring som teknisk totalentreprenør med speciale i at agere som rådgiver, sparringspartner, udfordrer og projektleder i forbindelse med at projektere og etablere driftsmæssigt tidssvarende og økonomisk rentable energianlæg, der er tilpasset kundernes behov.

Virksomheden leverer et stort udvalg af produkter, som kan indgå i optimeringsprojekter hos kunderne. For at understøtte den indsats, samarbejder AEA med en bred vifte af producenter, som har mange års erfaring inden for deres respektive brancher.

Med det omfattende produktsortiment af veldokumenterede anlægskomponenter på plads, kan AEA sikre optimale energiløsninger, der bidrager positivt til kundernes bundlinjer, både økonomisk og i det grønne regnskab.

På den baggrund har AEA også et ønske om at være en del af den ambitiøse globale og bæredygtige udviklingsdagsorden ved at bidrage til FN’s verdensmål. Mere konkret handler det om målene 7, 9 og 13, med et overordnet mål om at reducere udledningen af CO2 og forbruget af dyrebare ressourcer.

»Med vores ekspertise og produkter kan vi hjælpe vores kunder i den grønne omstilling og rådgive om for eksempel varmepumper, elkedler, biomasse eller overskudsvarme og på den måde gøre vores for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Det kalder vi energi med værdi,« siger salgs- og marketingchef, Martin Sønderby.

Følg Aktive Energi Anlæg A/S