Bergen Engines Denmark
Mellemstore motorer med lang historie
Motorkapacitet er en vigtig del af den grønne omstilling, og den kan Bergen Engines Denmark være med til at levere. Virksomheden tror på loyalt samarbejde gennem mange år og oplever god vækst.
Den norske motorfabrikant Bergen Engines kan spore sin historie tilbage til 1855, hvor et mekanisk værksted blev grundlagt i den store handelsby på landets vestkyst. I Danmark har virksomheden leveret motorgeneratoranlæg til fjernvarmebranchen siden 1991, og porteføljen tæller i dag omkring 85 motorer herhjemme og ca. 2.000 i Europa.
Bergen Engines Denmark sælger og servicerer motoranlæg til fjernvarmesektoren og drivhusindustrien, ligesom virksomheden har en marinedivision, der sælger skibsmotorer. På land arbejder man med både biogas og konventionelle brændsler som LNG og grønnere alternativer som ammoniak og brint.
Godt samarbejde er afgørende for Bergen Engines Denmark, der har 20 ansatte, og arbejder med lange kontrakter og derfor har både 20 og 30 års historik med mange af sine kunder. Modellen er bygget på all-inclusive-aftaler, hvor man tager hånd om driften med egne montører og teknikere.
»Vi har god vækst i forretningen, blandt andet på de grønne teknologier, hvor nye brændstoftyper vinder frem. Og så arbejder vi meget med løbende at opgradere vores ældre motorer, så de udleder mindre NOx og færre drivhusgasser. Vi har en stor rolle i den grønne omstilling, for hvis man skal drive alle de elbiler, elektriske varmepumper og så videre, så har man brug for den distribuerede, decentrale kapacitet, som vores motorer yder sammen med værkerne,« siger Managing Director for Bergen Engines Denmark A/S, Jim Rise.
- Managing Director
- Tlf. +45 2262 5060
- Mail: jim.rise@bergenengines.com
- Website: bergenengines.com
Følg Bergen Engines Denmark