Krebs A/S
Eksperter i projektudvikling inden for energianlæg
Krebs A/S er eksperter i energiteknologi og arbejder blandt andet med udvikling af energianlæg med speciale inden for gasmotoranlæg, varmepumper og elkedler.
Krebs A/S blev etableret tilbage i 2018 med en klar mission om at levere og servicere innovative og energioptimale løsninger til industri- og fjernvarmesektoren i Danmark. Det har Krebs A/S gjort så godt, at virksomheden i løbet af de første tre år er vokset fra tre ansatte til 17 ansatte. Succesen bygger på en klar vision for, hvordan man opnår succes.
»Vi vil være branchens foretrukne samarbejdspartner inden for udvikling af optimale energianlæg, og det vil vi qua troværdighed, viden og kvalitet,« siger Morten Krebs, stifter af Krebs A/S.
Krebs A/S udvikler og producerer egne produkter inden for røggaskølere, røggasvekslere, lyddæmpere samt trykholdeanlæg og faciliteter projektsalg af kedelanlæg og varmepumper. De udlejer desuden kedler og udfører rørinstallationer. Et forholdsvist nyt arbejdsområde er elektriske varmpumper. Et område Krebs A/S arbejder meget indenfor, og som kommer til at fylde mere i fremtiden.
»Vi fokuserer altid på udvikling og standardisering af nye og energirigtige løsninger, og elektriske varmepumper har stor bevågenhed i Danmark, og vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden. Som virksomhed har vi fokus på innovation og viden, så derfor er de elektriske varmepumper et vigtigt område, vi har fokus på,« siger Morten Krebs.
- Salg
- Tlf. +45 4030 2268
- Mail: mkc@krebs-as.dk
- Website: krebs-as.dk
Følg Krebs A/S