Med rammerne for finansiering af et jysk brintbackbone på plads gør staten klar til at stille finansiering til rådighed, hvis markedet lever op til fem betingelser. Det skal fremme den danske produktion af brint og grønne brændstoffer til gavn lokalt og for den europæiske forsyningssikkerhed.
Dansk brintproduktion kan blive et nyt grønt eksporteventyr, som både bidrager til vækst, grønne arbejdspladser og europæisk forsyningssikkerhed. Det mener i hvert fald regeringen, der sammen med det meste af Folketinget er klar med en ny aftale på området.
Udover regeringen er både Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet med i den nye aftale, der skaber rammerne for finansiering og regulering af et jysk brintbackbone, som kan bruges til at eksportere grøn brint til Tyskland.
Staten er klar til at påtage sig en del af risikoen og åbne statskassen, men danskernes penge skal bruges ansvarligt, lyder det fra Klima-, energi- og forsyningsministeriet. Derfor er det et krav fra staten, at markedsaktørerne læner sig ind i projektet og opfylder fem betingelser.
Det betyder blandt andet, at markedsaktørerne skal forpligte sig til at købe 1,4 GW, hvilket svarer til ca. 44 procent af rørets kapacitet, så staten kun investerer i at bygge et rør, som bliver brugt, og dermed bringer penge retur til statskassen.
Muligheden for at producere og sælge brint er desuden centralt for de danske ambitioner for udbygning af havvind, særligt i forbindelse med det kommende havvindsudbud, som giver mulighed for såkaldt overplanting. Her svarer bookingkravet på 1,4 GW for eksempel til, at der i alt etableres ca. 2 GW overplantning til brintproduktion i Nordsøen. Regeringen og aftalepartierne slår i øvrigt fast, at brinten i det danske brintrør skal være grøn. Det betyder, at strømmen til brintproduktion skal komme fra vedvarende energikilder som eksempelvis havvindmølleparkerne i Nordsøen, energiparker på land eller andre VE-anlæg.
Fem kriterier for statslig finansiering
Principperne i aftalen sætter rammerne for en eventuel investeringsbeslutning, som iht. til Lov om Energinet vil skulle foretages af Energinet, der skal lave en § 4-ansøgning, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle tage stilling til. Partierne er enige om at fastsætte fem overordnede betingelser for Energinets adgang til statslig finansiering:
- Bookingkravet på 1,4 GW kræver, at brugerne køber ind på 44 pct. af rørets kapaciteten. Til sammenligning var der ifm. Baltic Pipe krav om 80 procent forhåndsbooket kapacitet. Brugerne skal desuden forpligte sig i minimum 10-15 år.
- Energinet skal forud for en evt. investeringsbeslutning indgå en kontrakt med tyske Gasunie om et brintrør til Tyskland, der gensidigt forpligter begge parter ift. etableringen.
- Energinet skal oprette et nyt datterselskab til udbygning og drift af brintinfrastruktur, så det sikres, at el- og gaskunder ikke betaler for brintinfrastrukturen gennem deres el- og varmeregninger.
- Et statsligt finansieringsbidrag skal vurderes at være økonomisk ansvarligt og ikke medføre udgifter på statsbudgettet.
- For at sikre fair fordeling af udgifter mellem de første og senere brugere af brintrøret kan Energinet, betinget af Forsyningstilsynets godkendelse, i opstartsperioden opkræve lavere tariffer, hvilket betyder, at infrastrukturen drives med underskud, som indhentes, når flere bruger kobles på brintsystemet.