Det nuværende Energiø Nordsø-koncept hænger ikke sammen økonomisk og beslutningen om at igangsætte udbuddet er derfor blevet udskudt, så flere muligheder for et bedre og billigere koncept kan analyseres til bunds. Energinet skal undersøge platforme som muligt fundament.
Med en estimeret samlet anlægssum på ca. 210 milliarder kroner, svarende til op imod fem Storebæltsbroer, er ambitionerne store for den planlagte energiø i Nordsøen, der i første fase skal kunne håndtere 3-4 GW havvindsproduktion, hvilket svarer til strømforbruget for omkring fire mio. husstande, og med en udvidelse til 10 GW på tegnebrættet.
Tidsplanen for etableringen af øen, der efter planen skal ligge ca. 100 kilometer ud for kysten ved Thorsminde i den danske del af Nordsøen, har imidlertid været omgærdet af en vis usikkerhed, siden idéen blev lanceret i Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020.
Dengang ønskede aftalepartierne, der bestod af hele Folketinget undtagen Nye Borgerlige, ’at der senest i 2030 skal etableres to energiøer med i alt 5 GW tilkoblet’, som det lød i juni 2020. I sensommeren 2023 virker den tidsramme desværre urealistisk.
Klima-, energi-, og forsyningsministeriet har således regnet på økonomien i det enorme anlægsprojekt, og er nået frem til, at tallene grundlæggende ikke holder vand, og man derfor ikke ser anden mulighed end at udskydes beslutningen om at igangsætte udbuddet.
Udskydelsen vil gøre det muligt at få flere muligheder for et bedre og billigere koncept analyseret til bunds, og parterne kan ’blive klogere på konceptet’, som ministeriet formulerer det. I dets nuværende form er statens omkostninger for store og risiciene for mange, lyder det videre.
Energistyrelsen skønner således, at de statslige omkostninger til det nuværende projekt samlet set er over 50 milliarder kroner, og at projektet derfor er langt fra at være rentabelt, hvilket er en klar betingelse for projektet i de politiske aftaler.
Skal vælge de mest ansvarlige løsninger
»Vi skal udnytte det store havvindspotentiale, der er i Nordsøen, og regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø i Nordsøen. Når vi planlægger projekter i den størrelsesorden, skal vi selvfølgelig også sikre, at vi vælger de mest ansvarlige løsninger. Det tager vi os nu lidt længere tid til, så vi kan træffe en beslutning senere på året,« siger klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Fremadrettet er ambitionen nu at Energiø Nordsøens første fase skal realiseres senest i 2033 og være fuldt udbygget hurtigst muligt og med 2040 som sigtepunkt under iagttagelse af de nødvendige udlandsforbindelser, melder klima-, energi-, og forsyningsministeriet.
For at tage toppen af de massive omkostninger skal Energinet hjælpe med at undersøge, om Energiø Nordsøen i stedet skal etableres på et fundament af flere store platforme.
»De kommende analyser skal gøre os klogere på, om en platformsløsning på tilstrækkelig vis kan reducere statens risiko og omkostninger. Vi begynder langtfra med analyserne på bar bund. Store dele af det arbejde, vi hidtil har udført, kan direkte bruges, når vi nu zoomer ind på platformsløsningens tekniske og økonomiske gennemførlighed,« siger direktør for Energiøer i Energinet Hanne Storm Edlefsen.
Ved siden af forventede økonomiske fordele ved platforme, er det også en fordel, at platforme med omformerstationer og andet højspændingsteknologisk udstyr tegner til at blive fremtidens standard for energiøer, altså for opsamling og fordeling af store mængder strøm fra havvind langt ude på havet.